Kulturforskelle

Besætningerne ombord er ofte sammensat af forskellige nationaliteter. Kulturelle forskelle gør at situationer opstår, hvor den ene nationalitet ikke altid forstår hvad den anden foretager sig. 

En hjemvendt sømand vil måske påstå, at det også gælder når han kommer hjem til konen! 

Filippinsk kok mønstrer i Belgien i november. Der er koldt og han fryser meget. En stor del af tiden ligger han rystende i foster-stilling i messen iført Parkacoat, vanter, sommerbukser og sko uden strømper.
Han tager på indkøb i byen for at købe varmt tøj bl.a. strømper.
Han returnerer, og giver udtryk for at europæere går med mærkeligt tøj!!! Han viser sine indkøb frem og ser meget undrende på de nyindkøbte strømper og udbryder: “Veeeeery strange socks”.
Han har købt strømpebukser til et barn i størrelse 100.
Styrmanden købte et par rigtige strømper, og byttede med kokken. Efter kokken fik lagen og sengelinned på, kunne han også bedre holde temperaturen når han skulle sove.



Skibet lossede i en eksotisk Sydamerikansk junglehavn. Losning tog flere dage, og dele af besætningen benyttede sig af lejligheden til at købe “service” fra land. 

I løbet af den første dag under land kom den asiatiske kok hen til styrmanden og spurgte efter et middel mod slidt hud. Styrmanden spurgte hvad der var sket. Kokken svarede, at han ville have valuta for pengene, og havde gjort brug af flere typer præsetationsfremmende midler, bl.a. et stykke erektionsfremmende stykke sten. Stenen var brugt så heftigt, at den havde revet huden af dilleren. I tiden under land befandt kokken sig i smertehelvede, og han fik ingen valuta for pengene.


"Gå ud og bank isen af", sagde overstyrmanden til de asiatiske matroser. Kort tid efter stod der 3 mand på dækket iført så meget tøj, at de overhovedet ikke kunne bevæge sig. 

Den nye asiatiske matros havde nær kastet op, da han hørte at danskere spiser det stegte skin fra en gris. "Det hedder flæskesteg eller ribbensteg", sagde den lige så nye styrmand til matrosen. Matrosen forlod styrmanden med synligt ubehag, og gik hen til den asiatiske buffet for at få noget frokost. Styrmanden fulgte målløs matrosen, og havde nær kastet op, da han så mastrosen sætte tænderne i en hel fisk, som på afstand ikke så forarbejdet ud.

Skibet skulle op ad en Sydamerikansk flod, og lå til ankers i flodmundingen. Her afventede man tilladelse til at forsætte rejsen op ad floden til destinationen. Styrmanden tog mod myndighederne og lodsen, som ankom med båd. Da den øverste myndighedsperson, havnekaptajnen, kom op af lodslejeren, bankede han hovedet ind i en container. Han stirrede på mærkaten på containeren som betød farligt gods, og skulede fælt på styrmanden.
Alle gæsterne blev fulgt op til kaptajnen, som bød velkommen. Havnekaptajnen afbrød kaptajnen, og gik igang med at forklare om alle de nye restriktioner, som man netop havde indført m.h.t. transport af farligt gods på floden. Kaptajnen rørte uroligt på sig, da han hurtigt kunne se hvilke problemer der var i vente.
Havnekaptajnen forsatte sin talestrøm, og lagde stor vægt på alle de ulykker som kunne ramme dem der ikke fulgte forordninger for farligt gods og havde de fornødne tilladelser. Havnekaptajnen slog med tungen, og klappede sig på lommerne som om han ledte efter noget. Kaptajnen greb bolden i luften, og for at ændre på den efterhånden lidt anspændte situation, bød han havnekaptajnen på en øl og en cigaret. Havnekaptajnen smilede venligt. Cigarettens smag blev skamrost, og han spurgte om ikke kaptajnen havde en pakke han kunne få med hjem. "Selvfølgelig, jeg har en pakke herinde ved siden af. Du kan lige gå med" sagde kaptajnen. Kaptajnen fandt et karton frem, og skulle til at åbne det for at få en pakke cigaretter frem, da havnekaptajnen nærmest rev hele kartonnet ud af hænderne på ham. "Har du ikke en pakke meget - min kone ryger også" sagde havnekaptajnen bestemt. Kaptajnen gav den nu storsmilende havnekaptajn endnu et karton. Begge kartonner gemte havnekaptajnen under jakken, og de gik tilbage til de andre myndighedspersoner.
Havnekaptajnen gennemgik papirerne på lasten, og stemplede alle kopierne. Herefter talte han til de andre gæster. De rørte uroligt på sig, men sagde ikke noget. Alle gæsterne stemplede løs på de papirer som de skulle stemple på, hvorefter alle rejse sig for at gå.
Havnekaptajnen sagde: "Så kan du komme videre, kaptajn. Alt går meget nemmere, når man ikke har farligt gods ombord".

Efter at sømanden havde været hjemme i få dage, hidser konen sig voldsomt op og siger: "Hvorfor gør du ikke som jeg plejer. Det går ikke, at du kommer hjem og laver om på alting." Sømanden: "Jeg er ikke tankelæser, men jeg har gjort hvad du bad mig om på min måde".
Konen: "Dårlig undskyldning".